Om beregning af levetider


I de underliggende punkter kan du læse mere om vurderingsmetoden og de forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen af levetiderne. Desuden forklares en række af de centrale begreber, der indgår i værktøjet.

Informationerne retter sig primært mod teknikere med interesse for de bagvedliggende forudsætninger.



Vejledning til brug af værktøjet

For at få vist levetiden for en bygningsdel skal du igennem en række trin med forskellige valg.

Trin 1 - Valg af bygningsdel
Her kan du i menuen til venstre vælge mellem én af følgende fire bygningsdele:
  • Tag inkl. kviste og skotrender
  • Facade
  • Vindue
  • Vådrum
Når du har valgt en bygningsdel, bliver du ledt videre til en række generelle informationer om bygningsdelen (trin 2).Du bliver bl.a. gjort opmærksom på, hvad der har betydning for dit valg af fx facadetype, ligesom forudsætningerne for de beregnede levetider beskrives.

Trin 2 - Valg af type
Her skal du i menuen til venstre vælge, hvordan bygningsdelen skal sammensættes. Du kan fx vælge mellem forskellige materialer og konstruktioner.

Disse valg kan senere ændres, således at levetiden for forskellige typer af den valgte bygningsdel kan sammenlignes. Hvis du ønsker mere information om valgmulighederne, kan du finde informationer om de enkelte valg i højre side.

Du har mulighed for at gå tilbage til trin 2 fra trin 3 eller 4, hvis du ønsker at ændre valg af type.
Vær opmærksom på, at hvis du fra trin 2 går tilbage til trin 1 uden at gemme, så vil valgene i venstremenuen i trin 2 blive nulstillet.

Trin 3 - Forudsætninger
Her skal du definere, hvilke forudsætninger, der er gældende for den aktuelle bygningsdel.

Forudsætningerne har alle betydning for bygningsdelens levetid og totaløkonomi. De valg, der foretages, vil være gældende for de efterfølgende visninger af levetider.

Du har mulighed for at gå tilbage til trin 3 fra trin 4, hvis du ønsker at ændre forudsætningerne.

Vær opmærksom på, at hvis du fra trin 3 går tilbage til trin 1 eller 2 uden at gemme, så vil valgene i venstremenuen i trin 3 nulstilles.

Trin 4 - Levetidsrapport
Rapporten viser en liste over trufne valg og konsekvensen af disse. Levetiden vises grafisk som et hovedinterval - og som intervaller for drift og vedligehold. Definition af levetid samt selve vurderingsmetoden er beskrevet i særskilte afsnit nedenfor.

Desuden vises en vurdering af løsningens sikkerhed og driftsindsats; se nedenfor for en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for denne visning..

Du kan ændre valg fra Trin 2 - TYPE i venstre side og opdatere rapporten.

Under ´Beregningsgrundlag´ i rapporten kan du se, hvorledes de enkelte valg har påvirket levetiden.



Definition af levetiden

Levetiden:
Efter anlæg af bygningsdelen opdeles levetiden i to typer levetider: hovedinterval og driftsintervaller.

Begrebet levetid defineres i dette projekt som længden af 1. hovedinterval efter anlæg eller som de følgende hovedintervaller efter genopretning.

Anlæg: Anskaffelse eller udførelse af bygningsdelen.
Hovedinterval omfatter: Opbrugt levetid af bygningsdelens samlede konstruktion så den skal udskiftes eller genoprettes.
Ved en genopretning vurderes levetiden som en resterende levetid.
Driftsintervaller omfatter: Intervaller for de væsentligste drifts- og vedligeholdelsestiltag, som er nødvendige for at opnå det viste hovedinterval.

Grafik - om levetider

Der er tale om en stor grad af genanvendelse eller genbrug af bygningsdele. Flertallet af bygningsdele kan efter en genopretning opnå et nyt hovedinterval.

Vurderingerne for det første hovedinterval, som vises i rapporten, vil være mest præcise idet udgangstilstanden er mest veldefineret.

Levetidsparallelitet
Levetiden for de enkelte bygningskomponenter i en bygningsdel kan have forskellige længder og dermed udgøre en procentuel forskellig andel af den samlede levetid. Dvs. at levetiden ikke er parallel bygningskomponenterne imellem.

I disse tilfælde er den lavest vurderede levetid den bestemmende for den samlede levetid.

Det er besluttet, at komponenter vurderes at have parallel levetid, hvis forskellen mellem deres levetid er mindre end 20 %.



Vurderingsmetoden

Til vurderinger af levetiderne er udviklet en systematik, der strukturerer vurderingerne ved hjælp af en række skemaer. Vurderinger er foretaget af et vurderingspanel, med udgangspunkt i panelets egne erfaringer og fælles konsensus.

Referencelevetid og ISO-faktormetoden
Alle vurderinger og beregninger tager udgangspunkt i en referencelevetid for den konkrete bygningsdel, som altid er den længst mulige. For alle valgsituationer er det herefter vurderet om og i hvilken grad, den konkrete levetidsvurdering påvirkes.
Metoden anvender en række faktorer, som reducerer (mindre end 1,00) eller fastholder (lig med 1,00) referencelevetiden. Det er således væsentligt at være opmærksom på faktorer under 1,0 og vurdere, om der er mulighed for at træffe alternative valg.

Metoden tager udgangspunkt i ISO-faktor metoden, som er beskrevet i den internationale standard ISO 15686.

Bygningsdeles levetid - usikkerhed
Levetiden (hovedintervallet) vises med en usikkerhed. Usikkerheden er et udtryk for, at levetiden ikke falder ens ud, selvom forudsætningerne tilsyneladende er de samme. Kendte materialer og konstruktioner kan vurderes mere præcist end nyere mindre kendte løsninger.

I figuren herunder er vist et eksempel på levetidsfordelinger optegnet vha. Weibullfordelingen med en middelværdi for levetiden på hhv. 25 og 50 år samt en variationskoefficient på hhv. 20, 30 og 40 pct.

Grafik - om Weibullfordelingen

Figuren viser, hvordan den vurderede levetid forholder sig til det procentvise antal af intakte bygningsdele – s-kurven. Herved angives, at den vurderede levetid er et udtryk for, at en vis procentdel sandsynligvis vil have de angivne levetider.

I visningen af levetiden, hovedintervallet er usikkerheden som udgangspunkt fastlagt til 30 %.



Forudsætninger for udarbejdelsen af værktøjet

Arbejdet med vurderingen af de enkelte levetider er sket ud fra en række fastlagte forudsætninger:

Vurderingskriterier
Bygningsdelene er vurderet ud fra:
  • Kvalitet (fx type)
  • Design (fx placering)
  • Udendørs påvirkninger
  • Indendørs påvirkninger

Ud fra disse kriterier er vurderet:
  • Den samlede levetid for bygningsdelen; hovedinterval
  • Drifts- og vedligeholdelsesbehov; driftsintervaller
  • Niveau for sikkerhed og driftsindsats

Bygningsdelenes afgrænsning og beslutningen om, hvorvidt en anden bygningsdel, fx en kvist, er en væsentlig del af konstruktionen er defineret pragmatisk fra gang til gang. Der er således ikke benyttet et særligt bygningsdelssystem.

Til vurderingen af levetid er der omfangsmæssigt taget udgangspunkt i et referencehus.

Referancehus

Teknisk levetid for en bygningsdel
Levetiden er defineret som den tekniske levetid under normale driftsmæssige forhold - ikke den økonomiske eller den æstetiske.

Den tekniske levetid er opbrugt når:
  • En del af bygningsdelen ikke længere opfylder et væsentligt funktionskrav.
  • En udskiftning af denne del af bygningsdelen betyder at en væsentlig del af den samlede bygningsdel skal fornys eller genoprettes.

Anvisninger
Det er en afgørende forudsætning for resultatet af panelets vurderinger, at levetiden udelukkende er vurderet i forhold til bygningsdele, som er projekteret i overensstemmelse med gældende anvisninger, god byggeskik, dvs. alment teknisk fælleseje samt producentens anvisninger.



Byggeteknisk sikkerhed og driftsindsats

For bygningsdelene er foretaget en simpel, samlet vurdering af hvor god den byggetekniske sikkerhed er og hvilken grad af driftsindsats der kræves.

Minimal Mindre god byggeteknisk sikkerhed med underskud og stor risiko for svigt samt stærkt forøget driftsindsats.
Normal God byggeteknisk sikkerhed og mindre risiko for svigt samt forøget driftsindsats.
Optimal God byggeteknisk sikkerhed med overskud og lille risiko for svigt samt normal driftsindsats.

Hvis vurderingen er Mindre god byggeteknisk sikkerhed kan man overveje en anden løsning eller være særlig opmærksom i anlægs- og driftsfasen.

Den byggetekniske sikkerhed er vurderet ud fra den givne bygningsdels bygbarhed og risiko for svigt.

Den byggetekniske sikkerhed er et udtryk for sikkerheden i den tekniske udførelse af arbejdet. Bygbarheden vurderes i forhold til materialets egnethed til at indgå i konstruktionen samt sandsynligheden for at en given konstruktionsdetalje eller samling af materiale kan udføres korrekt på byggepladsen.

Mindre gode erfaringer eller kort tids erfaring med en given bygningsdel kan således resultere i en dårlig karakter for byggeteknisk sikkerhed og driftsindsats.

Graf


© BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, A.C. Meyers Vænge 15 | 2450 København SV | CVR 2910 2384 | Tel. +45 9940 2525 | E-mail build@build.aau.dk