En systematisk metode, der udregner den forventede levetid af en bygningsdel ved at gange en række relevante faktorer sammen. Princippet bag faktormetoden anvendes bl.a. på https://beregner.levetider.dk

Princip for faktormetoden

Faktormetoden tager udgangspunkt i, at en bygningsdels levetid (Service Life) afhænger af en række forskellige faktorer og, at det derfor ikke er muligt definitivt (deterministisk) at fastsætte én levetid for bygningsdelen.

Metoden er beskrevet i den internationale standard ISO 15686 og indeholder følgende syv faktorer:

A. Materialekvalitet

B. Udformning og design

C. Udførelse

D. Påvirkninger indendørs

E. Påvirkninger udendørs

F. Brugsforhold

G. Vedligehold

Som udgangspunkt beskriver standarden anvendelse af absolutte (deterministiske) værdier. For at afspejle, at faktorerne reelt set må fastlægges med en vis usikkerhed, der f.eks. udtrykker variation i produktionsforhold eller udførelsespraksis, bør de i stedet baseres på fordelingsfunktioner, f.eks. en normalfordeling . Der kunne også være andre fordelinger, som er relevant for den pågældende faktor.

Denne tilgang vil resultere i et interval for levetiden, som i afbildningen herunder (normalfordeling), fremfor en absolut beregnet levetid, som kun vil være relevant under helt specifikke, i praksis ikke opnåelige forhold.

Figuren viser som eksempel en fordeling af levetiden med en middelværdi (gennemsnit) på 10 år og hvor der er 90 % sandsynighed for at levetiden ligger mellem 8 og 12 år (blå kurve).

Skalaen på den lodrette akse viser. hvor sandsynligt (på en skala fra 0 til 1, eller 0 til 100 %)  det er, at levetiden vil være en given værdi på den vandrette akse, hvis man fx står med 100 enheder af et produkt fra samme serie. Der er størst sandsynlighed for at levetiden er ca. 10 år, mens der er meget lille sandsynlighed for, at den kun er 7 år eller holder 13 år (blå kurve).

Jo mere styr man har på sin produktion, jo smallere vil kurven være, eksemplificeret ved den orange kurve, hvor levetiden i langt de fleste tilfælde vil være mellem 9 og 11 år. 

Den estimerede levetid (ESL) bestemmes på basis af en referencelevetid (RSL), som er en kendt middellevetid for bygningsdelen under givne referencebetingelser, korrigeret med udfaldet af de enkelte faktorer:

ESL = RSL × A × B × C × D × E × F × G

Faktorerne A-G og dermed også den estimerede levetid har fokus på forhold af betydning for den fysiske forældelse af bygningsdelen. En nøjere beskrivelse af disse og forhold, der påvirker dem, kan findes i Annex A til ISO 15686-8 og SBi rapport 2012:05. 

Kritik af modellen

Gennem årene har nøjagtigheden af faktormetoden i ISO 15686 været udsat for kritik, fordi den er meget følsom over for fejl i eller utilstrækkelig information om inputfaktorerne. Denne følsomhed kan føre til betydelige unøjagtigheder i estimeret levetid som nogle brugere kan overse. Forskellige tilgange er blevet foreslået for at løse problemet med nøjagtigheden af metoden, f.eks. at bruge fordelingsfunktioner i stedet for numeriske værdier for de syv faktorer, eller at anvende retningslinjer i form af tabeller eller ”grid” systemer. Ideen med ”grid” systemer er at guide brugerne gennem en specifik vurderingssti for, hver faktor for at minimere risikoen for fejl. Typisk opdeles hver faktor i et antal underfaktorer, der repræsenterer forskellige tilstande eller scenarier, som derefter tildeles værdier.