Den faktiske levetid

Vi ser ind i en fremtid med ændrede brugsmønstre, klimaforandringer og en transformation af byggebranchen til en cirkulær økonomi. Betydningen af disse ændrede randbetingelser for den faktiske levetid af materialer er undersøgt

Levetid knyttes til, hvorvidt den funktion eller de forventninger, der stilles til bygningsdels virkemåde, fortsat opfyldes. Både randbetingelser for funktionen og forventningerne til bygningsdelene står for en stor omvæltning. Den terminologi og den brug vi i dag har af de forskellige levetidsbegreber kommer under pres i forhold til den fremtid, vi ser ind i. Vi fokuserer her på ændrede forhold omkring den enkelte bygning, transformationen til cirkulær økonomi og klimaforandringerne med et hårdere klima. Disse tre emner griber naturligvis ind i hinanden. F.eks. vil vi sandsynligvis se ændrede lokalplaner ved kysterne som resultat af klimaforandringerne og vi må forvente at se, at der bliver givet færre tilladelser til at nedrive funktionelle bygninger under en cirkulær økonomimodel, hvilket igen vil påvirke forholdene omkring den enkelte bygning.

Litteraturen påviser en række forskellige årsager eller grupper af årsager til at en bygningsdel er forældet; overordnet set anbefales det på baggrund af litteraturen at operere med én levetid, den faktiske levetid, hvis ophør kan have mange forskellige årsager fra case til case. Her ses på de påvirkninger, som knytter sig direkte til teknologiforældelse og fysisk nedbrydning.

· Ophør af levetid pga. tekniske grunde. Bygningen er ikke længere er teknologisk overlegen i forhold til eksisterende alternativer

· Ophør af levetid pga. fysisk forældelse kan kontrolleres og imødegås ved hensigtsmæssigt valg af materialer og byggemetoder og ved at udvikle en vedligeholdsplan.

· Ophør af levetid pga. mangelfuld funktionalitet. Her indgår funktionalitet (brugerkrav/forventning,) brugbarhed (evne til at opfylde brugernes krav/forventninger) og i hvor høj grad funktionalitet og brugbarhed passer sammen.

· Ophør af levetid pga. teknologisk forældelse. Refererer til, at bygningsdelen bliver forældet fordi der ikke længere kan skaffes ”reservedele” og/eller mere effektive teknologier er udviklet, fx vinduer med enkeltlags glas overhalet af vinduer med flerlagsglas, der er mere energieffektive

I tabel 1 gives overordnede eksempler på, hvordan disse forskellige grunde til at en bygningsdels levetid ophører påvirkes af fremtidsscenarierne. Det ses, at klimaforandringerne overordnet set forventes at give kortere levetider medens den cirkulære dagsorden forventes at give længere.

Tabel 1: Oversigt hvordan de overordnede kategorier for levetidens ophør påvirknings af fremtidens scenarier (gul markerer begrænset påvirkning, rød kortere levetid og grøn længere levetid.

	Faktorer omkring den enkelte bygning	Cirkulær økonomi	Klimaforandringer
Tekniske grunde	Påvirkes ikke direkte. Afhænger primært af den teknologiske udvikling.	Påvirkes ikke direkte i nuværende definition, men begrebet ”teknologisk overlegen” bør udfoldes, i forhold til hvad det betyder i en cirkulær økonomi.	Da der stilles nye krav, når klimaet bliver hårdere, vil den tekniske levetid for den nuværende bygningsmasse falde, fordi der kommer bedre alternativer.
Fysiske grunde	Påvirkes ikke direkte. Kan forlænges ved ambitiøse vedligeholdelsesplaner fra bygningsejeren.	En central strategi i en cirkulær økonomi er levetidsforlængelse ved vedligehold og reparation. Bygningsdele kan have flere brugsfaser indenfor levetiden. Derfor må den fysiske levetid generelt forventes forlænget betragteligt.	Det må forventes at den fysiske levetid for råhus og klimaskærm i den nuværende bygningsmasse bliver kortere pga. den større belastning.
Funktionelle grunde	Påvirkes ikke direkte. Det er primært bygningsejeren/brugeren som sætter krav til funktionaliteten.	Påvirkes ikke direkte, men det er sandsynligt at kravene til funktion i nogen grad vil blive opvejet mod forbruget af naturressourcer.	Vil mindskes for nogle bygningsdele, da det under det forventede hårdere klima er vanskeligt, er opretholde samme funktionalitet.
Teknologisk forældelse	Påvirkes ikke direkte. Afhænger primært af den teknologiske udvikling.	Må forvente at forlænges fordi der kommer meget mere fokus på langsigtede løsninger ved f.eks. vedligeholdelse frem for udskiftning. Dvs. produkter udbydes med indarbejdet plan/mulighed for vedligehold.	Påvirkes ikke direkte. Afhænger primært af den teknologiske udvikling.

Konklusion

Levetidsbegrebet, som det kendes i dag, kan dække de ændringer, der isoleret set forventes omkring den enkelte bygning ved f.eks. ejerskifte og ændrede lokalplaner. Det kan også anvendes i en tid med klimaforandringer, men levetiden kan blive vanskeligere at vurdere, fordi randbetingelserne ikke er tilnærmelsesvis konstante (som vi ellers har været vant til, og som de nuværende klimamodeller er bygget op omkring). Der er endnu ingen systematisk tilgang i den videnskabelige litteratur, der kombinerer principperne i en cirkulær økonomi og terminologien og principperne relateret direkte til levetid. Ikke desto mindre er det vigtigt at udvikle en sådan systematisk tilgang, da implementering af principperne for cirkulær økonomi er central i den europæiske strategi for den fremtidige bæredygtige udvikling.