Kilder til levetider for bygninger og bygningsdele

Data er afgørende for at forstå hvilke faktorer, der påvirker levetiden af bygningsdele. Fx kan lokalplaner, tilstandsrapporter og ejerskifte påvirke udskiftningsfrekvensen for bygningsdele, ligesom der kan være forskellige mønstre i vedligeholdelse og udskiftning i forskellige boligtyper og ejerformer.

Data indsamlet i forbindelse med større renoveringer og nedrivning af bygninger være en vigtig kilde til forståelsen af den reelle levetid af en bygning eller bygningsdel. Cirkularitet, bæredygtighed og klimaforandringer vil også spille en stor rolle i forhold til, hvordan bygninger vil blive opført og vedligeholdt fremover. 

I dag findes en række eksperttabeller, der kan fungere som grundlag for at skønne en levetid af en bygning eller en bygningsdel. Samtidig indsamles data i et vist omfang i ejendomsselskaber, hvor smart teknologi forventes at kunne udnyttes i langt højere grad fremover. Ellers er laboratorie- og feltforsøg samt simuleringer vigtige måder at fremskaffe data på.

Indsamlede data på bygningsniveau

Tilgængeligheden og kvaliteten af data om levetider varierer betydeligt. Potentielt findes en lang række dokumenter, der kan indeholde relevante oplysninger ift. den reelle levetid af bygningsdele mv. Dokumenter som BBR, lokalplaner, tilstandsrapporter og energimærker kan indeholde vigtige oplysninger om bygningsdeles levetid, men detaljeringsgraden og pålideligheden afhænger ofte af, hvordan og hvor ofte disse data opdateres. Det vil derfor være relevant med et feasibilitystudie for at afdække det konkrete indhold og de nødvendige ressourcer til at indsamle data med en tilstrækkelig repræsentativitet.

I den almennyttige sektor opsamles data, der aktivt benyttes til at styre og planlægge drift og vedligehold. Den daglige planlægning foregår typisk i rammerne af et enkelt selskab, hvilket betyder at man mangler incitamenter og platforme til at dele data med branchen og andre aktører. Der er et stort uforløst potentiale i at dele disse data på tværs af ejendomsselskaber og boligforeninger, som også bør kunne give driftsorganisationerne et mere informeret beslutningsgrundlag.

Levetidsforlængelse

Generelt er data på renovering af forskellige bygningstyper mangelfulde; de bedste og mest detaljerede data findes for enfamiliehuse. Så i forhold til renovering er det ikke muligt at sige noget om betydningen af boligtype/ejerformer. En undersøgelser fra 2022 viser, at det især er huse opført før 1990, der renoveres, ligesom den giver viden om, hvor omfattende renovering, der er foretaget (opdelt på bygningsdele m.m.).

Data foreligger for alderen af enfamiliehuse, der rives ned, opdelt på kommuner, samt hvad der er årsagen til, at man har valgt at rive huset ned. Nedrivning af etageboligbyggeri sker stort set ikke, men rationalet for vedligehold/fornyelse er forskelligt for alment byggeri (fokus på levetidsforlængelse) og privat udlejningsbyggeri (fokus på udskiftning), hvilket vil kunne aflæses på den reelle levetid af bygningsdele for de to ejerformer.

Renovering og byggeskik i fremtiden

Faktorer som cirkularitet/bæredygtighed og klimaforandringer ventes at få stigende betydning i forhold til, hvor og hvordan man skal opføre bygninger, ligesom disse faktorer vil få større betydning for den faktiske levetid af eksisterende bygninger. Klimaforandringer vil bevirke ændringer i byggeskik og renoveringsløsninger, og visse områder kan blive uegnede til byggeri, hvilket kan øge behovet for nedrivning uden efterfølgende nybyggeri. Det er vigtigt at have sig for øje, når betragtninger om faktisk levetid baseres på historiske data.

Smart teknologi

I fremtiden kan man forvente, at bygningskomponenter i langt højere grad forsynes med smart teknologi, der kan tilbagerapportere oplysninger om tilstand og brug. Kombineret med en tilbagerapportering til bygnings- og materialepas, har giver det et potentiale for løbende at kunne skabe bedre data. 

Eksperttabeller

Som et fælles beregningsgrundlag står eksperttabeller som den mest brugte løsning. De skaber en sammenlignelig basis, der selvom den ikke altid måtte være helt præcis, muliggør sammenligninger af forskellige løsninger. Tabellerne bør løbende revideres og opdateres i takt med, at ny byggefagligviden kommer til, for at bevare deres validitet.

Laboratorie- og feltforsøg

Laboratorieforsøg, hvor bygningsmaterialer eller bygningsdele testes under kontrollerede forhold, kan i nogen grad oplyse om materialers og konstruktioners holdbarhed. I forsøgene kan faktorer som vejrlig (nedbør, varme, frost) og andre miljømæssige faktorer, der kan påvirke ydeevnen og nedbrydningen over tid, undersøges. Gennem systematiske tests, kan man opnå detaljeret viden om specifikke materialers egenskaber og deres reaktion på forskellige påvirkninger. Men det er en udfordring at skabe de samme betingelser som komponenter udsættes for i den virkelige verden, og selvom accelererede forældelsesprocesser kan skabes i testmiljøer, er det vanskeligt at oversætte disse til faktiske levetider.

Alternativt kan udføres feltforsøg i mock-ups eller egentlige bygninger, hvor man kan skabe forhold, der afspejler virkeligheden, men sådanne forsøg kræver tid, da de typisk ikke kan accelereres. 

Simuleringer

Computergenererede data forventes at spille en stadig større rolle. Gennem avancerede simuleringer, der tager højde for specifikke randbetingelser, parametre og materialetyper, kan man generere omfattende datasæt, der hjælper med at forudsige materialers og bygningsdeles levetid under forskellige forhold. I fremtiden forventes AI at hjælpe med at skabe bedre simuleringer af denne type.