Faktorer, der påvirker bygningers faktiske levetid

Når bygningers og bygningsdeles levetid er på tale, tages der ofte udgangspunkt i den tekniske referencelevetid. Dette er en teoretisk størrelse, der beskriver, hvor længe en bygningsdel kan forventes at holde under normale. givne forhold.

Fra teknisk referencelevetid til faktisk levetid

Den tekniske referencelevetid fastlægges typisk gennem tests, ekspertvurderinger, feltundersøgelser og dokumenterede erfaringer fra tilsvarende bygningselementer. Dette giver et udgangspunkt for at vurdere, hvor længe en bygningsdel kan forventes at fungere under normale forhold. Denne simple referencelevetid kan forfines ved at inddrage andre tekniske faktorer som materialevalg, konstruktionsdetaljer, monteringsmetode og vedligeholdelsesplaner, hvilket kan resultere i en mere præcis teknisk levetidsvurdering.

Den faktiske levetid kan både være kortere og længere, afhængigt af en række forskellige faktorer, der afgør, hvor længe en bygning og dens komponenter faktisk er i anvendelse.

Følgende faktorer må overvejes, for at skabe et helhedsbillede:

Fysisk forældelse

·         Materialer og konstruktioners naturlige nedbrydning over tid

·         Slitage fra brug og vejrpåvirkning

·         Skader og forfald på grund af manglende vedligeholdelse

·         Konstruktive svagheder, der viser sig over tid

Funktionel forældelse

·         Manglende fleksibilitet i oprindelig design begrænser tilpasningsmuligheder

·         Bygningsdele, der ikke kan adskilles og opgraderes

·         Design, der ikke muliggør udskiftning af enkelte komponenter

·         Ændrede brugsmønstre og behov i samfundet

·         Nye krav til komfort og indeklima

·         Bygningens indretning matcher ikke længere moderne livsstil

Social forældelse

·         Demografiske ændringer påvirker boligbehov

Æstetisk forældelse

·         Ændrede æstetiske præferencer. Særligt tydeligt ved køkkener, som ofte udskiftes længe før den tekniske levetid er nået

·         Mode og trends inden for arkitektur og design

·         Facadeudtryk, der ikke længere anses for tidssvarende

Økonomisk forældelse

·         Grundpriser og ejendomsværdier kan føre til nedrivning af teknisk set velfungerende bygninger

·         Energipriser påvirker rentabiliteten af udskiftninger

·         Vedligeholdelsesomkostninger bliver uforholdsmæssigt høje

·         Driftsomkostninger i forhold til nye alternativer

Teknologisk forældelse

·         Udvikling af nye, mere effektive løsninger

·         Digitalisering og smart building teknologier

·         Nye og forbedrede byggemetoder

·         Forældede tekniske installationer

·         Manglende reservedele til ældre systemer

Klima og ressourcer

·         Ændrede standarder for energieffektivitet

·         Skærpede miljøkrav til materialer og konstruktioner

·         Ressourceknaphed driver accept af genbrugte materialer

·         Design for adskillelse muliggør genbrug og forlænget levetid

·         Bygningsdele får “second life” gennem genbrug i andre bygninger

·         Patinering og slitage accepteres i højere grad af klimahensyn

·         Levetidsforlængelse gennem reparation frem for udskiftning

·         Mindre fokus på perfekt kosmetisk stand til fordel for materialernes miljøprofil

Geografisk og lovmæssig forældelse

·         Ændrede myndighedskrav og bygningsreglementer

·         Byudvikling og ændrede lokalplaner

·         Infrastrukturændringer påvirker bygningers anvendelighed

·         Nye zoneinddelinger og arealanvendelse

Betydning for bæredygtigt byggeri

Forståelsen af forskellene mellem teknisk referencelevetid og faktisk levetid er central for arbejdet med bæredygtigt byggeri. De mange forskellige former for forældelse skal tænkes ind i designfasen for at opnå reelt bæredygtige bygninger. En uddybende diskussion af samspillet mellem levetider og bæredygtighed kan findes i opslaget om cirkularitet.